Spraytan

Hvad er spraytan


Spraytan er en væske der bliver påført huden med en maskine. Væsken som bruges er fra Spraytana, og indeholder et aktivt kulhydrat-stof. Dette stof binder sig til de døde hudceller og er ganske uskadeligt. Huden får i løbet af 6-8 timer sin fulde effekt med resultat af en flot brun farve.


Hvad skal du gøre før og efter?


Din farve holder 5-10 dage afhængig af hvordan du forbereder og vedligeholder din hud. Du skal scrubbe / peele din hud dagen før din behandling. Du kan enten bruge en handske eller en peeling, som begge kan købes i klinikken. Derved fjernes det ældste lag hudceller, og på den måde holder farven længere. Man får et meget bedre og jævnt resultat ved at gøre dette dagen før.


Inden du kommer har du været i bad, og har ikke påført lotion, olier, makeup eller andet på din hud, og du skal iføre dig løst-hængende tøj. Stramtsiddende tøj vil gnubbe huden, og derved er der risiko for det flotte resultat ødelægges.


Behandlingen varer typisk 15 minutter, hvor man selv vælger om man vil bære undertøj. Hvis man vælger at bære tøj, må man regne med at der kommer farvestof på dette. Farven går dog af i vask.


Efter behandlingen skal du vente i 5 minutter før du påfører dig tøj. Det anbefales at undgå følgende i 6-8 timer efter behandling:


Fysisk træning (hvilket får kroppen til at svede)

Lange varme bade.

Svømmehaller (klor-vand bleger huden)



I dagene efter behandlingen anbefales det at bruge lotion. Dog skal man undgå olie-holdige produkter, da det nedsætter holdbarheden. Dette gøres for at holde pleje hudcellerne, som er dem der bærer på farven.